Atalanta sender Demiral til Saudi Arabien
Tyrkiske Merih Demiral følger Joakim Mæhle og Rasmus Højlund væk fra italienske Atalanta.
Atalanta bekræfter, at de har sendt den tyrkiske midtstopper Merih Demiral til saudiarabiske Al Ahli.
Dermed bliver det kun til to sæsoner i Bergamo-klubben for Demiral, der efter en enkelt sæson på udlån skiftede permanent til Atalanta fra Juventus sidste sommer.
Efter en sæsonstart, hvor han var en fast del af Gian Piero Gasperinis startopstilling, gled Demiral stille og roligt længere og længere ud i periferien cheftrænerens foretrukne opstilling.
Demiral har skrevet under på en tre år lang kontrakt i den saudiarabiske klub.