Premier League

Officielt: Chelsea snyder Liverpool for midtbaneprofil… igen

Først var det Moisés Caicedo, der valgte Chelsea fremfor Liverpool, og nu er det sket igen. Denne gang handler det om en ung belgier.

Roméo Lavia skifter til Chelsea fra Southampton.
Foto: chelseafc.com.

Chelsea har efterhånden gjort det til en vane at snyde Liverpool for midtbaneprofiler.

Først var det Moisés Caicedo i Brighton. Nu er det Southamptons Roméo Lavia, der har valgt blå over rød.

Den 19-årige belgier er nemlig skiftet til Chelsea fra nedrykkerne. Det bekræfter Chelsea på sin hjemmeside.

Roméo Lavia skifter på en kontrakt, der gælder hele syv år frem, og hos Chelseas to sportsdirektører, Laurence Stewart og Paul Winstanley, er der stor tilfredshed med tilgangen.

– Vi er meget glade for at byde Romeo velkommen til Chelsea. Han demonstrerede sin kvalitet i Premier League i sidste sæson i Southampton, og viste modenhed på trods af sin unge alder og er en spiller, vi har overvåget i nogen tid, siger de ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Vi tror på, at han er klar til at gøre en indflydelse i Chelsea gennem hele den nuværende sæson og i de kommende år.

Dropper Chelsea: Crystal Palace-profil forlænger kontrakten

Også hos Roméo Lavia er der glæde over skiftet til Chelsea FC.

– Jeg er virkelig glad for at slutte mig til Chelsea og være en del af dette spændende projekt. Det er en fantastisk fodboldklub med en fantastisk historie, og jeg er virkelig spændt på at komme i gang, siger han og fortsætter:

– Jeg kan ikke vente med at møde alle mine nye holdkammerater og bygge en kemi sammen for at opnå store ting sammen.

Medie: Newcastle vil på rov i Chelsea

Det oplyses ikke, hvor mange penge Chelsea må slippe for Lavia, men den normalt pålidelige transferjournalist Fabrizio Romano har tidligere meldt ud, at handlen koster The Blues i omegnen af 58 millioner pund – svarende til omkring 500 millioner kroner.

Med skiftet kan den unge Lavia komme i spil til Chelseas næste kamp i Premier League ude mod West Ham. London-opgøret spilles søndag klokken 17.30, og du kan se kampen på See og Viaplay.

Medie: Chelsea anklaget for at kontakte spiller ulovligt – risikerer at blive anmeldt

Husk, du kan altid få et overblik over ugens kampe i TV her på campo.dk. Du finder vores TV Guide HER.

Relateret video:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P