International Fodbold

Ny italiensk landstræner på plads

Det italienske fodboldlandshold har fredag aften fået en ny landstræner. Den tidligere Napoli-succestræner, Luciano Spalletti tager styringen.

Luciano Spalletti ny italiensk landstræner
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Italien har fundet sin nye landstræner.

Det står klart fredag aften, hvor det italienske fodboldforbund har offentliggjort nyheden på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at man er nået til enighed med den tidligere Napoli-cheftræner, Luciano Spalletti, der altså fremover skal stå i spidsen for det italienske herrelandshold.

– Lad os byde Spalletti velkommen, siger det italienske fodboldforbunds præsident Gabriele Gravina til forbundets hjemmeside.

– Landsholdet havde brug for en fantastisk træner, og jeg er meget glad for, at han har accepteret den tekniske ledelse for det italienske landshold. Hans entusiasme og hans ekspertise vil være fundamental for de udfordinger, som venter Italien i de kommende måneder.

Der meldes intet ud om aftalens varighed, men ifølge den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano, får Spalletti en kontrakt frem til 2026.

Dermed vil han med al sandsynlighed stå i spidsen for det italienske landshold under EM i 2024 og VM i 2026, hvis altså han bliver på posten kontrakten ud.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P