International Fodbold

FIFA-præsident med stikpille mod Danmark: Det kan jo ikke være rigtigt!

FIFA-præsident Gianni Infantino sender fredag en stikpille mod den danske journaliststand - eller mangel på samme ved VM-slutrunden i Australien og New Zealand.

Gianni Infantino kritik Danmark
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

VM-slutrunden for kvinder finder sin afgørelse på søndag.

Her mødes det spanske kvindelandshold og det engelske kvindelandshold i den stor VM-finalen, som finder sted på Olympic Stadium i Sydney.

Og indtil nu har VM-slutrunden været en bragende succes. I hvert fald hvis man spørger FIFA’s præsident Gianni Infantino, som denne fredag samlede op på en række perspektiver fra den snart overståede VM-slutrunde.

Men selvom han indleder med at kalde arrangementet for ‘Den bedste og største VM-slutrunde for kvinder nogensinde!’, så er det ikke alt, som Infantino er helt tilfreds med.

Her sender han blandt andet en stikpille til Danmark og de danske journalister – ligesom det også gælder for flere andre nationer. Han mener nemlig, at medierne ikke tager sit ansvar alvorligt, når det kommer til dækningen af begivenheden.

– Hvis vi skal blive ved med at udvikle kvindefodbolden, så skal flere tage initiativ. Vi har brug for regeringerne, vi har brug for institutionerne. Der skal skabes dedikerede rum for kvinder, for kvindesport og kvindefodbold i særdeleshed, selvfølgelig. Vi har brug for, at partnerne og sponsorerne betaler en rimelig pris for Kvindefodbold. Og så har vi brug for medierne.

– Journalisterne spiller også en vigtig rolle i det her. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der var 39 italienske journalister i Qatar (ved VM 2022 for mænd, red.), hvor Italien end ikke kvalificerede sig, og så har Italien nul journalister her i New Zealand og Australien, hvor Italien har kvalificeret sig! Det kan ikke passe, at der var over 30 danske eller schweiziske journalister i Qatar og mindre end 10 – endda mindre end fem – her i Australien og New Zealand!

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

De danske VM-kvinder formåede i første omgang at spille sig videre fra det indledende gruppespil, hvor Haiti og Kina blev besejret, mens det blev til et nederlag til VM-finalisterne fra England.

Herefter ventede første knockout-runde, hvor Danmark mødte Australien. Her blev det til et VM-exit efter et 2-0-nederlag mod værterne, det lørdag spiller bronzekamp mod Sverige. Et opgør, der løber af stablen lørdag klokken 10:00.

VM-finalen mellem Spanien og England finder som nævnt sted på søndag klokken 12:00. Kampen kan følges direkte på TV3’s kanaler og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P