3F Superligaen

Officielt: Viborg sælger profil til storklub

Viborg FF bekræfter torsdag aften, at man er nået til enighed med en udenlandsk storklub om en transfer af en af klubbens store profiler.

Anton Gaaeis skifte til Ajax var slet ikke anbefalet af klubbens danske talentspejder
Foto: Ajax

Efter længere tids rygter er den nu officiel.

Superligaen – og Viborg FF – er blevet en profil fattigere.

Anton Gaaei skifter tilværelsen i Viborg ud med et liv i Hollands hovedstad, Amsterdam, hvor han fremover skal tørne ud for Ajax. Det melder Ajax ud torsdag aften på klubbens hjemmeside.

I Ajax har Anton Gaaei sat sin underskrift på en kontrakt, der løber over de næste fem år – frem til sommeren 2028.

Den 20-årige Anton Gaaei er et produkt af Viborgs eget ungdomsakademi, og han har spillet hele sin karriere i Viborg FF, hvor det nåede at blive til 47 kampe i førsteholdets grønne trøje. Det blev til et enkelt mål, mens han leverede syv assists til sine nu forhenværende holdkammerater.

Anton Gaaei startede på banen for Viborg FF i deres seneste Superliga-kamp mod Hvidovre, hvor han og holdkammaraterne måtte nøjes med et enkelt point. Den kamp kan du læse mere om og se højdepunkterne fra her.

Den danske højreback har spillet to kampe for det danske U21-landshold, hvor han fik sin debut den 17. november 2022 i en venskabskamp mod Sverige, der sluttede 2-2.

Den hollandske storklub skifter dermed en dansker ud med en anden, eftersom klubben for nyligt solgte Mohammed Daramy til franske Rennes. En handel du kan læse mere om her.

Tidligere på sommeren solgte Viborg FF Elias Achouri til F.C. København, i det der dengang var et rekordsalg i den jyske klub. Et skifte, du kan læse mere om her:

Skal man tro B.T.s oplysninger, er salget af Anton Gaaei ny klubrekord i Viborg FF. Ifølge mediet betaler Ajax omkring 4,5 millioner euro for danskeren, hvilket svarer til omkring 34 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P