Medie: Newcastle vil på rov i Chelsea
Newcastle har udset sig en af Chelseas unge spillere, som man denne sommer forsøger at hente til klubben.
Lewis Hall ønsker angiveligt at komme videre i karrieren.
Årsagen er, at den 18-årige Chelsea-back ikke overraskende drømmer om en kortere vej til fast spilletid.
Ifølge The Athletic-journalisten David Ornstein har Newcastle derfor gjort sig flere tilnærmelser i løbet af sommeren, og det er ikke slut endnu.
Han skriver, at Newcastle onsdag aften har budt på Lewis Hall, og at det langt fra er sommerens første bud fra forrige sæsons fjerdeplads i Premier League.
Lewis Hall har efter sigende været fan af Newcastle siden han var lille, og med udsigt til både flere kampminutter samt Champions League-fodbold, skulle han derfor have oplyst Chelsea om sit ønske om at skifte til Newcastle på en permanent aftale.
Medie: Viborg sælger profil i rekordsalgChelsea selv har foretrukket at leje Lewis Hall ud til Crystal Palace, men som et led i ikke at blive ramt af Financial Fair Play-reglerne kan et salg vise sig som værende den oplagte løsning.
London-klubben forlanger 35 millioner pund for Lewis Hall, der er et produkt af klubbens ungdomssystem. Det svarer til 305 millioner kroner.
Han står i alt noteret for 12 førsteholdskampe i Chelsea-trøjen.