Medie: Nu har Brøndby ny målmand på plads
Brøndby IF har efter alt at dømme meget snart afløseren for Mads Hermansen på plads - men det bliver kun en midlertidig løsning.
Hvem skal tage over efter Mads Hermansen?
Det har været et af sommerens helt store spørgsmål i Brøndby IF, efter vestegnsklubben sendte den 23-årige keeper til Leicester.
Først lignede det både sikkert og længe, at det blev svenske
Leopold Wahlstedt, der tog over – men i sidste sekund fløj han i stedet til England for at tilslutte sig Blackburn. Inden da blev Viborg FF’s Lucas Lund også meldt tæt på.
Nu tyder alt dog på, at Brøndby har fundet løsningen på klubbens keeper-kvaler.
I hvert fald skriver den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano torsdag, at østrigske Patrick Pentz bliver ny mand i Brøndby-målet.
Her skulle der være tale om en lejeaftale gældende frem til næste sommer.
Den 26-årige målmand kommer til Brøndby fra tyske Bayer Leverkusen, som han blev hentet til i vinter fra franske Reims.
Også B.T. mener at vide, at aftalen mellem Patrick Pentz, Brøndby IF og Bayer Leverkusen kommer til at ske.
B.T. skriver desuden, at der vil være en købsoption med i aftalen. Ifølge mediet er købsoptionen dog så dyr, at det virker urealistisk med en permanent aftale næste sommer, når lejeaftalen løber ud.
Der er ikke helt enighed om den præcise dato for, hvornår handlen er helt i hus og Brøndby kan præsentere sin nye målmand. Både B.T. og Fabrizio Romano melder dog, at det er et spørgsmål om maksimalt få dage.
Medie: Tidligere Brøndby-bomber er på vej ud i kuldenPatrick Pentz står noteret for nul kampe i Bayer Leverkusen, mens han i sit halve år i Reims nåede syv optrædener.
I Austria Wien blev det dog til 156 kampe i målet. Han står også noteret for fire A-landskampe for Østrig.