Premier League

Dropper Chelsea: Crystal Palace-profil forlænger kontrakten

Han har været rygtet heftigt til Chelsea FC, men nu har han i stedet valgt at forlænge kontrakten med Crystal Palace.

Michael Olise forlænger med Crystal Palace
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har været på blokken i flere Premier League-storklubber, men nu har han valgt at fortsætte karrieren i Crystal Palace.

Michael Olise kommer ikke til at tørne ud for hverken Chelsea FC eller Manchester City i den nærmeste fremtid, selvom rygterne ellers har svirret om et snarligt skifte.

Det står klart torsdag eftermiddag, hvor Crystal Palace deler nyheden om, at Olise fortsætter i klubben de næste mange år.

Klubben fortæller, at parterne er nået til enighed om en kontraktforlængelse, der fire år ud i fremtiden – altså frem til sommeren 2027.

Et muligt storskifte for Michael Olise til Chelsea FC har ellers skabt stor debat de seneste dage. Flere medier berettede således tirsdag om, at Chelsea skulle have aktiveret frikøbsklausulen på Michael Olise, men at det skulle være sket på en måde, der ikke var helt fin i kanten.

Det skulle eftersigende have fået Crystal Palace til at overveje kraftigt, hvorvidt en indberetning af Chelsea skulle finde sted.

Følg Campo på Facebook

Alt dette er nu blevet sparket til hjørne med Olises kontraktforlængelse. Og det skaber stor glæde hos klubbens manager, Roy Hodgson.

– Det er den bedst mulige nyhed, vi kunne få. Jeg var bekymret – det er altid bekymrende, når en klub af Chelseas statur interesserer sig for en af vores spillere.

– Jeg har hele tiden håbet, at Michael ville indse, at hans fremtid her i klubben er meget lys, og at vi kan hjælpe ham meget hurtigt videre til et højere niveau. Så jeg er selvfølgelig rigtig glad på klubbens vegne, fortæller den rutinerede Palace-manager på klubbens hjemmeside.

Michael Olise har tørnet ud for Crystal Palace siden sommeren 2021, hvor han skiftede til klubben fra Reading. Siden er det blevet til 71 førsteholdskampe i Palace med seks mål og 19 assists til følge.

Dansker på rundens hold i Premier League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P