3F Superligaen

Brøndby-talent savner spilletid: Kontraktforlængelse slet ikke på tale

Kontraktforlængelse er slet ikke et tema lige nu for Brøndby-stortalentet, der savner mere spilletid på Vestegnen.

Oscar Schwartau tænker ikke på kontraktforlængelse med Brøndby IF.
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Han brød igennem med et brag, og storklubber som FC Bayern München, FC Barcelona, Newcastle og Borussia Dortmund skulle holde øje med ham.

Men den seneste tid har fået Brøndby IF-talentet, Oscar Schwartau, godt og grundigt ned på jorden igen. Det fortæller Thomas Rasmussen, der er en del af agentfirmaet, der står bag den blot 17-årige offensivspiller, til Ekstra Bladet.

Han undrer sig over, at Schwartau virker til at være et godt stykke fra fast spilletid i Brøndby IF.

Specielt når man ser på rivalerne fra F.C. København, hvor unge talenter nærmest bryder igennem i flæng på et mesterskabsvindene Superliga-mandskab, skaber det løftede øjenbryn hos Thomas Rasmussen.

– Når en klub som FC København kan spille med flere unge talenter og tilmed vinde titler, kan Brøndby vel også få plads til et talent som Oscar Schwartau, som har præsteret, når han spiller kontinuerligt, siger Thomas Rasmussen.

Han slår samtidig fast, at mange af de bedste Brøndby-salg i de senere år stammer fra Masterclass-spillere som eksempelvis Mads Hermansen og Jesper Lindstrøm, som Brøndby IF kan tjene stort på ved et kommende salg.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ifølge mediets oplysninger, så ønsker Brøndby IF i disse dage at forlænge kontrakten med Oscar Schwartau, der i skrivende stund har kontraktudløb i klubben i sommeren 2025.

Men det kan blive meget svært at få enderne til at mødes mellem parterne, hvis den nuværende situation i forhold til spilletid fortsætter.

I hvert fald slår Thomas Rasmussen det fast, at man på ingen måde tænker på at forlænge Schwartaus kontrakt med Brøndby IF på nuværende tidspunkt.

Oscar Schwartau står i alt noteret for 22 førsteholdskampe i den blå-gule Brøndby-trøje med fire mål til følge. I denne sæson er det blot blevet til et kort indhop på 17 minutter i de første fire spillerunder af Superligaen.

Schwartau får igen chancen for at kommen i aktion, når Brøndby IF søndag møder FC Midtjylland på udebane. Kampen fløjtes op klokken 18:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Medie: Nu har Brøndby ny målmand på plads

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P