Roma henter endnu en PSG-spiller – to på samme dag
AS Roma præsenterede tidligere onsdag Leandro Paredes som ny spiller i klubben, og nu har man hentet endnu en PSG-spiller.
AS Roma var åbenbart ikke færdige med at shoppe i Paris Saint-Germain, da de tidligere onsdag præsenterede argentinske Leandro Paredes som ny mand i klubben.
Således har den italienske hovedstadsklub nu også præsenteret Renato Sanches.
Dermed har man både hentet en portugisisk og en argentinsk midtbanespiller til Rom fra Paris på samme dag.
Mens Leandro Paredes skifter til Roma på en permanent aftale, er der i Renato Sanches’ tilfælde tale om en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Lejeaftalen er dog med en købsoption på den 25-årige portugiser, og købet kan sågar blive gjort obligatorisk, hvis visse kriterier bliver opfyldt i løbet af opholdet.
Roma henter endnu en PSG-spiller – to på samme dagRenato Sanches har foruden PSG og nu Roma også tørnet ud for Benfica, Lille, Swansea og Bayern München.
Hans kontrakt med PSG strækker sig frem til sommeren 2027.
Tilbage i 2016 blev han den yngste nogensinde til at få spilletid i en EM-finale.
I en alder af 18 år og 328 dage startede han inde, da Portugal vandt EM-guld med en 1-0-sejr over Frankrig efter forlænget spilletid.