
Nyt trekantsdrama – Liverpool overvejer United-emne
Liverpool er eftersignede interesseret i spilleren, der er rygtet til United gennem sommerens transfermarked.

Et nyt trekantsdrama kan være under opsejling.
Efter den lange budkrig mellem Liverpool og Chelsea om Moisés Caicedo, som Liverpool tabte, er Liverpool måske på vej ind i en ny transferkrig mod rivalen Manchester United.
Sofyan Amrabat, der til dagligt slår sine folder i Fiorentina, har længe været rygtet til Manchester United, men nu forlyder det, at Liverpool vil forsøge at stikke en kæp i hjulet på det skifte og i stedet selv sikre Amrabats underskrift.
Transfer-journalisten, Fabrizio Romano, skriver onsdag aften på X, tidligere kendt som Twitter, at Liverpool holder øje med den 26-årige midtbanespiller.
Der er ikke kommet et officielt bud på den ombejlede Marokkaner, men nu er både Liverpool og Manchester United interesseret i ham. Han har i alt spillet 101 kampe for den italienske klub, hvor det er blevet til et enkelt mål og en enkelt assist.