Medie: Viborg afviser bud på profil
Rygterne om Viborg-profilen vil ingen ende tage. Denne gang er det Ajax, der vil have fat i den unge dansker.
Rygterne om Viborg-profilens fremtid fortsætter.
Ajax har, ifølge B.T., budt 2,5 millioner euro – svarende til knap 19 millioner kroner – for Viborgs danske profil, Anton Gaaei.
Viborg har dog afvist buddet fra den hollandske storklub, ligesom de afviste den danske mesterklub FCK for et halvt år siden. Den danske topklub bød i omegnen af en halv million euro mere end Ajax, hvilket svarer til omkring 22,5 millioner kroner.
Ifølge B.T. forventer Viborg at sælge den danske 21-landsholdspiller til omkring fire millioner euro – altså omkring 30 millioner kroner. Hvis prisen ender der, vil det være ny klubrekord, da den i skrivende stund er på salget af Elias Achouri, der blev solgt til F.C. København tidligere på sommeren.
B.T. melder dog, at forhandlerninger om Anton Gaaei fortsætter, og at klubberne fortsat er i dialog omkring en transfer af den ombejlede dansker.