International Fodbold

Medie: Tidligere Brøndby-bomber er på vej ud i kulden

Den tidligere Brøndby IF-angriber kan være på vej ud i kulden i sin amerikanske klub efter en række dårlige præstationer.

Søndag fik Mikael Uhre scoret sit første mål i Philadelphia
Foto: Dan Hamilton-USA TODAY Sports.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der kan ske meget på halvandet år.

I januar 2022 slog Philadelphia Union sin egen transferrekord på omkring 19 millioner kroner for at få Mikael Uhre til klubben, og nu er han på vej ud i kulden.

Mikael Uhre var afgørende for Brøndby IF, da de vandt det danske mesterskab i 2020-2021 sæsonen, og det hele startede da også godt i det amerikanske. Men alt godt har en ende, og enden kan være nær for den danske angriber.

Det amerikanske medie, The Soccer Goal, skriver, at Mikael Uhre kan være på vej ud i kulden i den amerikanske klub efter en række dårlige kampe.

Ifølge mediet, er Philadelphia-cheftræneren ikke tilfreds med det, han ser fra danskeren, og han er da også blevet overhalet i startopstillingen af amerikaneren Chris Donovan.

For at gøre ondt værre for den danske angriber har klubben for nylig hentet endnu en angriber i form af israelske Tai Baribo, der kom til klubben fra østrigske Wolfsberger AC i starten af august.

Den 28-årige dansker har indtil nu spillet 64 kampe for Philadelphia Union, hvor han står noteret for 20 scoringer og 14 assists. Danskeren er gået målløs fra banen i sine seneste otte kampe.

Seneste kamp for Mikael Uhre og Philadelphia Union var mod Inter Miami natten til onsdag. En kamp, hvor Uhre og holdkammaraterne fik ørene i maskinen, som du kan læse om her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P