
Ajax henter tidligere Arsenal-angriber
Ajax har købt en ny angriber. Fremover kommer den tidligere Arsenal-akademispiller Chuba Akpom til at spille for den hollandske storklub.

Foto: Ajax
Ajax køber Chuba Akpom.
Den hollandske storklub bekræfter på sin hjemmeside, at den 27-årige angriber har underskrevet en fem-årig kontrakt med klubben.
Akpom skifter fra Championship-holdet Middlesbrough for 12.3 millioner euro, og summen kan ende på 14.3 millioner, hvis diverse bonusaftaler bliver indfriet. Det svarer til omkring 106 millioner kroner.
Den tidligere Arsenal-akademispiller imponerede i den næstbedste engelske række i sidste sæson.
Her spillede han 38 kampe for Middlesbrough og scorede 28 mål.