United snupper tidligere profils sønner i City
Manchester United har været på rov i Manchester City, da de har hentet to unge stortalenter, som klubben kender ganske godt.
Darren Fletcher huserede 14 år på Manchester Uniteds midtbane, hvor specielt sæsonen 2008/2009, var god for skotten.
I 2015 skiftede han til West Bromwich Albion, og siden har der ikke været en Fletcher på holdkortet i Manchester United. Det ændrer sig dog fremadrettet.
United har nemlig været på indkøb i den blå del af Manchester, hvor Darren Fletchers to 16-årige tvillingesønner, Jack og Tyler Fletcher, gjorde sig på Citys ungdomshold gennem de seneste ni år.
Nu er de dog skiftet til De Røde Djævle.
Manchester United har nemlig offentliggjort klubbens U18- og U21-trupper for den kommende sæson, og her er det talentfulde tvillingepar at finde.
Den lokale avis i byen, Manchester Evening News, skriver da også, at United har købt tvillingerne for en pris på 1,25 millioner pund – svarende til 11 millioner kroner.
Mediet skriver videre, at Manchester City har hentet den 16-årige stopper Harrison Parker den anden vej. Noget United angiveligt føler sker som en hævn.
Parker koster ifølge mediet 700.000 pund – svarede til 6 millioner kroner.
Se højdepunkter fra Manchester Uniteds sejr over Wolverhampton herunder: