International Fodbold

Officielt: Neymar på plads i Saudi Arabien

Brasilianske Neymar er nu seneste skud på stammen i saudiarabisk fodbold, efter Al Hilal har købt ham fri af Paris Saint-Germain.

Den brasilianske verdensstjerne Neymar er skiftet til den saudiarabiske klub Al Hilal, som har købt ham fri af kontrakten i Paris Saint-Germain.
Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er seks år siden, at Neymar blev den dyreste fodboldspiller i verdenshistorien.

I august 2017 indløste nyrige Paris Saint-Germain brasilianerens frikøbsklausul på 222 millioner euro i FC Barcelona.

Så meget får PSG ikke selv, men de menes dog at indkassere lige i underkanten af 100 millioner euro, efter de i dag officielt har solgt Neymar til saudiarabiske Al Hilal.

Det bekræfter Al Hilal på det sociale medie X.

Neymar er den seneste af en lang række prominente navne, der er skiftet til Saudi Arabien, og alene i Al Hilal har de tidligere på sommeren hentet Kalidou Koulibaly, Sergej Milinkovic-Savic, Rúben Neves og Neymars landsmand Malcolm.

Neymar havde egentlig kontrakt i PSG indtil sommeren 2025 med en kluboption på yderligere én sæson.

Nu fortsætter den dribleglade brasilianer i Saudi-Arabien, hvor han efter sigende skriver under på en to-årig kontrakt ifølge transferjournalist Fabrizio Romano.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Selvsamme Romano mener også at vide, at Neymar kan tjene helt op til 400 millioner euro på de to år, han er at finde i Al Hilal. Det svarer til næsten tre milliarder kroner… ja, du læste rigtigt.

De tre milliarder kroner er dog ikke allesammen garanteret løn. En del af lønnen består også i bonusser og kommercielle aftaler, som kan indgås i ørkenstaten.

Romano melder yderligere, at der ikke er inkluderet en option om forlængelse i kontrakten

Chok-skifte under opsejling: Endnu en Liverpool-profil på vej til Saudi-Arabien

Se Al Hilals præsentationsvideo af Neymar herunder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P