Officielt: Danmarks rigeste mand ejer nu FCM
Anders Holch Povlsen har nu aktiemajoriteten i FC Midtjylland. Superligaklubben har også delt nyheden om, at man er gået ind i kvindefodbold.
FC Midtjylland har skiftet ejer.
Det oplyser superligaklubben i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.
Således har HEARTLAND købt Matthew Benhams aktier i FCM, og har dermed nu aktiemajoriteten.
Bag HEARTLAND står danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen. Bestseller-milliardæren er både stifter og bestyrelsesformand i selskabet.
Ifølge Forbes er Anders Holch Povlsen god for omkring 50 milliarder kroner, hvilket placerer ham lige udenfor top 300 hvad angår verdens rigeste personer.
HEARTLAND ejede i forvejen en fjerdedel af FC Midtjylland, men har nu hele 95,5 procent af aktierne.
Det er ikke kun FC Midtjylland, der har fået ny ejer. HEARTLAND har således også købt aktiemajoriteten i fodboldklubben C.D. Mafra, der holder til i den næstbedste portugisiske række.
Nu regner det med penge i FCM – igen: Tjener kassen på tidligere profils skifteDerudover tilslutter FC Midtjylland sig en række øvrige superligaklubber med tilføjelsen af et kvindehold.
FCM’s kvindehold kommer med al sandsynlighed til at overtage Vildbjerg SF’s licens.
Det forventes, at det nye kvindehold kommer til at spille under FCM-banneret fra sommeren 2024.