Medie: OB handler ind i 1. division
OB har denne sommer hentet mange spillere, men er angiveligt ikke færdige endnu, hvis man skal tro B.T.
Seks nye spillere i truppen.
Så mange har OB denne sommer bragt Ådalen for at forstærke holdet til den nye sæson.
Men ifølge B.T. er de endnu ikke færdige på transfermarkedet. Det fynske fodboldflagskib skulle nemlig have indledt forhandlingerne med FC Helsingør om et køb af Nicklas Mouritsen.
Mediet skriver videre, at Mouritsen i vinter havde tilbud fra Allsvenskan, men afviste det, da han ønskede at slå igennem i Superligaen. Noget han nu angiveligt får muligheden for.
Nicklas Mouritsen kom til FC Helsingør i januar 2021, hvor han skiftede fra FC Nordsjælland.
Siden da, har han udviklet sig til en af klubbens vigtigste spillere, hvorfor han også har optrådt for klubben 89 gange og formået at lave hele otte mål og 13 oplæg.