Champions League

FCK-profil efter drama af dimensioner: Vi har så store nosser!

F.C. København gik tirsdag aften videre i Champions League-kvalifikationen efter en dramatisk sejr over Sparta Prag.

Martin Divisek/EPA/Ritzau Scanpix

F.C.København spillede sig tirsdag videre efter en mildest talt dramatisk sejr over Sparta Prag.

En kamp, hvor københavnerne gang på gang kæmpede sig tilbage og endte med at vinde på straffesparkskonkurrence.

FCK-profilen Christian Sørensen, som lagde op til Victor Claessons andet mål med en flot indlæg på frispark, er sindssygt stolt af sit hold og synes, at de viste gåpåmod af en anden verden.

– Det er det vildeste nogensinde! Hold kæft, hvor er det fedt mand! Og hvor er det fortjent, når man køber tilbage to gange i det her. Det her hold… det har så store nosser! Det er en fantastiske gruppe. Jeg er helt oppe og dinge!, lyder det fra Christian Sørensen i et interview til Ekstra Bladet.

Til trods for, at Sørensen var helt oppe og dinge, var der også tid til at sætte et mere analyserende syn på kampen.

– Det var virkelig en taktisk affære, og det var som om, at så scorer vi, så scorer de… det bølgede frem og tilbage. Det var en sindssyg kamp, og jeg glæder mig til at se den igen. Det viser bare, hvor stor kvalitet der er i den trup her, når vi kan komme tilbage, når det er så svært i den her kulisse. Jeg er pavestolt.

I artiklen herunder kan du læse mere om den dramatiske kamp mellem Sparta Prag og FCK:

Lynscoring og frisparksperle da FCK besejrede Sparta Prag efter straffesparkskonkurrence

FCK møder polske Raków Częstochowa i næste, og sidste, runde af CL-kvalifikationen. Den første kamp bliver spillet i Polen tirsdag den 22. august klokken 21:00, mens den anden kamp bliver spillet i Parken onsdag den 30 august klokken 21:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P