Dansk Fodbold

Trupnyt: FCK rejser til Prag uden nyindkøb

F.C. Københavns nyindkøb, Birger Meling, er ikke spilleberettiget til returkampen mod tjekkiske Sparta Prag.

F.C. København rejser til Prag for at møde Sparta Prag med en uændret trup.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

F.C. København jagter tirsdag videre avancement i Champions League-kvalifikationen.

Til den kamp har cheftræner, Jacob Neestrup, udtaget stort set samme trup, som i sidste uge spillede 0-0 med tjekkerne på hjemmebane. Eneste ændring er, at Paul Mukairu ikke er en del af truppen.

Det betyder også, at norske Birger Meling, som F.C. København købt i franske Rennes mandag formiddag, ikke er en del af truppen. Spillere til tredje runde i Champions League-kvalifikationen skulle senest være udtaget to dage inden det første opgør, og nordmanden er derfor ikke spilleberettiget.

Officielt: F.C. København henter norsk landsholdsback

I forhold til fredagens sejr i Superligaen over OB, er tredjemålmand Andreas Dithmer samt Emil Højlund og Noah Sahsah igen en del af truppen, som de var i det første opgør.

FCK’s trup til returopgøret mod Sparta Prag:

1 Kamil Grabara
2 Kevin Diks
3 Denis Vavro
6 Christian Sørensen
7 Viktor Claesson
9 Diogo Gonçalves
10 Mohamed Elyounoussi
12 Lukas Lerager
18 Orri Óskarsson
19 Elias Jelert
20 Nicolai Boilesen
21 Theo Sander
22 Peter Ankersen
25 Jordan Larsson
27 Valdemar Lund
30 Elias Achouri
33 Rasmus Falk
36 William Clem
39 Oscar Højlund
40 Roony Bardghji
41 Andreas Dithmer
44 Emil Højlund
46 Noah Sahsah

F.C. København skal efter 0-0 i den første kamp have en sejr i enten ordinær spilletid, forlænget spilletid eller i straffesparkskonkurrencen mod Brian Priskes mandskab, hvis de skal booke en plads i den afgørende playoff-runde.

Slår de tjekkerne, venter der en kamp mod enten de polske eller de cypriotiske mestre i form af henholdsvis Raków Częstochowa eller Aris Limassol.

Taber københavnerne til Brian Priske og kompagni, så står den i stedet på en playoff i Europa League, hvor der venter et dobbeltopgør mod vinderen af kampen mellem AEK fra Grækenland og Dinamo Zagreb fra Kroatien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P