Premier League

Så du det? PL-dansker har ændret navn på sin trøje – nu betaler han og klubben fansene tilbage

Danskeren har nu kun sit fornavn til at stå bag på sin trøje, og nu hjælper klubben de fans, der har fået det forkerte tryk bagpå deres betalte trøjer.

Phillip Billing har ændret navnet på sin trøje i Bournemouth.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Premier League er tilbage og dermed er de mange danske spillere også igen i aktion.

Og for en af danskerne er der en særlig – lidt praktisk – ændring, som nogle af hans klubs fans bemærkede i første spillerunde.

I Bournemouths åbningskamp mod West Ham lørdag eftermiddag kunne fansene på Vitality Stadium se Phillip Billing i sin sædvanlige nummer 29 på ryggen – men navnet ovenover har ændret sig.

Der har altid stået Billing, som jo er danskerens efternavn, bag på den 27-åriges trøje, men til kampen mod West Ham var det ændret.

For fra denne sæson står der bare ‘Phillip’ ovenover nummeret på danskerens sorte og røde Bournemouth-trøje.

– Det her har skabt lidt mere forvirring, end jeg troede, det ville, og jeg havde ikke planer om at gøre noget ud af det, indleder landsholdsdanskeren i et Instagram-opslag.

– Hvis du så kampen i går, så har du måske bemærket navneskiftet på min trøje, men bare for at skære det ud i pap: Billing er stadig mit efternavn, jeg har bare valgt at have mit fornavn på min trøje, forklarer Billing og tilføjer i øvrigt, at navneskiftet er sket af personlige årsager.

Officielt: Bournemouth præsenterer Mæhle-alternativ fra Norwich

Navneskiftet har dog ført til et problem, som han og klubben nu i samarbejde forsøger at løse.

– Jeg har hørt, at der er nogen af jer, der har været søde nok til at få mit navn printet bagpå jeres trøjer. Så klubben og jeg arbejder lige nu på at finde en måde, hvorpå i kan gå ned og få den byttet – selvfølgelig gratis, skriver han yderligere på Instagram.

Mange øvrige fodboldstjerner har af forskellige årsager ligesom Billing valgt at have deres fornavn bagpå trøjen – herunder Virgil van Dijk, Dele Alli, Alexis Sanchez og Memphis Depay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P