Rasende Xavi efter udvisning: Pinligt hvis det her ligaens produkt
Det var en ukarakteristisk rasende Xavi, der efter 0-0-kampen mod Getafe udtalte sig om sæsonpremieren.
FC Barcelona måtte i sæsonens første kamp rejse fra Getafe med bare et enkelt point.
De forsvarende spanske mestre måtte desuden se Raphinha vist ud, efter brasilianeren kort før pausen svingede en albue i hovedet på en Getafe-spiller, og 20 minutter før tid blev også cheftræner Xavi vist væk efter protester mod dommeren.
Den normalt rolige cheftræner var efter kampen alt andet end det.
– Det er normalt, at folk ikke gider se fodbold, for det her var knapt nok en kamp. Hvis det her er ligaens produkt, som vi sælger, så er det pinligt. Fuldstændig. Det er beskeden i aften. Det kan alle se. Det er nødt til at blive sagt, vi bør ikke holde mund, sagde Xavi ifølge ESPN.
Selvom han ikke længere var på sidelinjen, havde Xavi efter kampen set en situation 10 minutter inde i den overtiden, hvor Ronald Araujos straffespark blev kaldt tilbage, fordi dommeren ved VAR-gennemgang så en tvivlsom hånd på bolden fra holdkammeraten Gavi.
– Dommeren tillod alt muligt, men viste mig ud ved første mulighed og opfandt Gavis hånd på bolden. Tidsudtrækningen var pinlig. Vi burde stoppe urene, for det her var latterligt.
– Jeg kan slet ikke se, at der er hånd på bolden. Hvis ikke der er klart hånd på bolden, så skal det ikke dømmes. Det var, hvad de fortalte os til dommermødet i denne uge, og så dømmer de den mod Gavi. For mig at se opfandt de Gavis hånd på bolden, lyder det fra Xavi.
Tre røde kort og VAR-drama da Barcelona fik skuffende målløst remis mod GetafeDen 43-årige cheftræner var ikke uenig i udvisningen til Raphinha, men den kom som resultat af dommerens linje.
– Raphinhas røde kort var kulminationen. Dommerne tillod [Getafe] nogle ting men ikke os. De trak tiden og afbrød spillet. Det er deres spillestil, det er helt normalt. Ansvaret ligger hos dommerne. Som jeg ser det, var det for meget. Vi tabte hovedet, og Raphinha lavede en fejl, men det var fordi der var sket en masse inden.
Med nulløsningen i Getafe må FC Barcelona efter første runde se seks hold, herunder ærkerivalerne fra Real Madrid, gå i foran dem i tabellen.