Officielt: Fenerbahce køber midtbanemand i United
Tyrkiske Fenerbahce har været på rov i Manchester United, hvor de har anskaffet sig en ny midtbanespiller.
Fenerbahce har været på indkøbstur i Manchester United.
Således bekræfter den tyrkiske klub på sin hjemmeside søndag, at man har hentet brasilianske Fred.
Den 30-årige midtbanespiller skifter til de tyrkiske sølvvindere øjeblikkeligt og skriver under på en kontrakt med en varighed på fire år med mulighed for at forlænge et år ekstra.
Hovedpersonen selv glæder sig til den nye udfordring i den tyrkiske Süper Lig.
– Jeg er meget glad for at komme til Tyrkiets største klub og en klub med så stor en historie. Jeg vil gerne være en del af denne historie. Mit første indtryk er meget godt og positivt – alle i klubben har fået mig til at føle mig meget velkommen, lyder det fra Fred.
Også klubbens fans tiltaler midtbanemanden, der skiftede til United fra Shaktar Donetsk tilbage i 2018.
– Jeg vil selvfølgelig gøre fansene glade. Jeg spillede første gang på dette felt for det brasilianske landshold for 9 år siden, og nu vil jeg spille for Fenerbahçe-fans på banen her. Jeg kan ikke vente! Fenerbahce-fans begyndte at støtte mig, allerede før jeg kom hertil.
– Jeg vil gøre mit bedste. Lad ingen være i tvivl om det. kan ikke vente med at vinde, siger Fred til klubbens hjemmeside.
Medie: Bayern afviste – spilleren vil skifte og United er stadig klarFred nåede at spille 213 kampe for Manchester United. Her leverede han 14 mål og 19 oplæg.