3F Superligaen

Hjemmebanedebutant hylder fans: Ikke kun en sejr for os

Brøndbys hjemmebanedebutant, Jacob Rasmussen, forlod Brøndby Stadion med god samvittighed, da de blå-gule holdt rent bur og vandt 3-0 over Lyngby.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

En mindeværdig hjemmebanedebut.

Brøndbys Jacob Rasmussen spillede søndag sin første kamp foran tilhængerne på Brøndby Stadion, da Lyngby blev besejret med 3-0.

Noget, han havde glædet sig til før kampen, var, at spille foran de mange blå-gule fans, og med et clean sheet og en sejr i bagagen, var det godkendt indsats fra Rasmussen.

– Det er noget, jeg har drømt om det her. Det er en fed oplevelse, og nu står vi her efter en sejr på 3-0, og de (Brøndby-tilhængerne, red.) fyrer den op dernede, så det er en fed følelse, lyder det fra Jacob Rasmussen i et interview til Eurosport efter kampen.

Den 26-årige forsvarsspiller var også fuld af roser til hjemmefansene, som han mener gjorde en solid indsats på lægterne.

– Det er fedt, når folk kommer på stadion og støtter os. Det betyder rigtig meget for mig, men det betyder også rigtig meget for hele holdet, at vi kan mærke, at de støtter os i 90 plus minutter (..) Det er ikke bare en sejr for os, men også en sejr for alle andre, så det er fedt!

Herunder kan du se alle højdepunkterne fra søndagens Superliga-opgør mellem Brøndby og Lyngby.

Mål og Highlights: Rødt kort og selvmål da Brøndby besejrede Lyngby

Brøndby skal i aktion igen i Superligaen søndag den 20. august, hvor FC Midtjylland venter på MCH Arena.

Kampen sparkes i gang klokken 18:00, og du kan se den på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P