Dansk Fodbold

Danskerne gik mål-amok i Club Brugges ydmygelse af Eupen

Andreas Skov Olsen og Philip Zinckernagel var i hopla, da Club Brugges smadrede Eupen i Jupiler League.

Andreas Skov Olsen og Philip Zinckernagel sørgede for fire af målene i Brugges storsejr.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Søndag var en stor dansker-dag i Brugge.

Club Brügge tog nemlig imod Eupen i Jupiler League, og Philip Zinckernagel og Andreas Skov Olsen indtog hver deres kant i storklubbens startellever.

Og danskerene skulle vise sig at få en særdeles afgørende rolle, i hvad der endte med at blive en sand ydmygelse af sidste sæsons bundhold fra Eupen.

For efter blot et kvarters spil havde begge danskere åbnet dansker-showet i Belgien med hver deres scoring, da Skov Olsen først bragte Brugge foran, hvorefter Zinckernagel fordoblede den føring.

Inden pausen kom også canadiske Tajon Buchanan på tavlen, inden danskernes opvisning fra kanterne fortsatte i anden halvleg.

Efter cirka en times spil satte Andreas Skov Olsen nemlig 4-0 målet ind med sin anden scoring, inden Zinckernagel igen fulgte op på landsholdskantens scoring med sin anden kasse.

Journalist afliver rygte: Brugge-dansker skal ingen steder – en del af anførergruppen

Dermed sørgede de to danskere nærmest egenhændigt for, at Club Brugge tog sæsonens anden sejr og dermed lægger sig op på en foreløbig andenplads i den bedste belgiske liga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P