Vild stime brudt: Arsenal-stopper bænket for første gang siden 2021
Mikel Arteta har udtaget sin første startellever til Premier League-sæsonen. Her mangler navnligt én spiller, der ellers har startet inde i 73 kampe i træk.
Arsenals første startopstilling i Premier League-sæsonen 2023/24 er blevet offentliggjort.
The Gunners møder lørdag Nottingham Forest på Emirates Stadium, og det bliver uden et ellers velkendt ansigt fra start.
Mikel Arteta har nemlig valgt at bænke den brasilianske stopper Gabriel Magalhaes til opgøret, og dermed bliver en vild stime afbrudt.
Det er nemlig første gang siden 5-0-nederlaget til Manchester City tilbage i august 2021, at Gabriel ikke er at finde i startopstillingen til en Premier League-kamp for Arsenal.
Siden den kamp nåede brasilianeren at opbygge en stime på 73 kampe i træk som starter – en stime som altså blev brudt lørdag.
Gabriel er blevet erstattet af det hollandske nyindkøb Jurrien Timber.
Se resten af startopstillingen herunder: