
Officielt: Mæhle skifter til Bundesligaen
Danske Joakim Mæhle skifter Serie A ud med Bundesligaen, hvor han bliver holdkammerater med Jonas Wind.

Joakim Mæhle er fortid i Atalanta.
Fremover skal han spille på hold med Jonas Wind i Wolfsburg, det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Den danske landsholdsspiller har underskrevet en kontrakt indtil sommeren 2027, og handlen glæder Wolfsburgs sportdirektør, Sebastian Schindzielorz:
– Vi er meget glade for, at Joakim har besluttet sig for at skifte til VfL Wolfsburg, siger Schindzielorz:
– Han er en meget erfaren spiller, der skal spille i begge sider på backpositionen. Hans kvalitet og erfaring vil hjælpe holdet, og jeg er sikker på, at vi vil få meget glæde af ham i fremtiden.
Ifølge Fabrizio Romano kommer 26-årige Mæhle til at koste Volkswagen-klubben 12 millioner euro, hvilket svarer til omkring 90 millioner kroner.
