Bundesligaen

Medie: Storklub vil byde på Lindstrøm

Jesper Lindstrøm har været rygtet væk fra Frankfurt længe men er stadig at finde i den tyske klub. Nu kan et stort bud dog være på vej.

Eintracht Frankfurt forventer salg af Jesper Lindstrøm
Foto: REUTERS/Heiko Becker.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jesper Lindstrøm må efterhånden have vænnet sig til, at han på ugentlig basis bliver rygtet væk fra Eintracht Frankfurt.

Det er i hvert fald sket mange gange for den tidligere Brøndby-spiller siden sit skifte til det tyske for to år siden.

Nu melder det tyske medie Bild, at den italienske storklub Juventus lurer på Lindstrøm og angiveligt vil byde på ham i de kommende dage.

Ifølge mediet, skulle Juventus’ interesse være så massiv i den 23-årige dansker, at Frankfurt forventer at modtage et bud på ham ganske snarligt.

Hvor meget buddet lyder på, melder Bild intet om, men rygterne går på, at Frankfurt tidligere på sommeren afviste et bud på 185 millioner kroner fra RB Leipzig på Lindstrøm.

Det tyske medie melder dog videre, at Juventus, grundet økonomiske problemer, er nødt til at sælge ud af sin nuværende trup, førend et bud på Lindstrøm kan sendes til Frankfurt.

Følg Campo på Facebook

Mediet skriver slutteligt, at Jesper Lindstrøms nuværende arbejdsgiver ikke vil sælge ham for under 260 millioner kroner. Derfor skal Juventus altså finde den store pengepung frem, såfremt de skal have dansk blod i truppen.

Siden skiftet til Frankfurt har den 23-årige danske landsholdsspiller optrådt 77 gange for dem, hvori det er blevet til 14 scoringer og 13 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P