Premier League

Medie: Schmeichel kan lave sensationelt skifte til Premier League-gigant

Kasper Schmeichel har hele sommeren været på vej væk fra Nice, og både engelske, tyrkiske og danske klubber har været nævnt. Nu kommer den hidtil største på banen.

Kasper Schmeichel under fodboldlandsholdets træning i Ljubljana i Slovenien søndag den 18. juni 2023. Danmark spiller EM-kvalifikationskamp mod Slovenien mandag.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kasper Schmeichel var i mange år en fast bestanddel af Premier Leagues bedste målmænd, da han stod i Leicester City.

Sidste sommer mente han, at det var tid til en ny udfordring, da han skiftede regnfulde England ud med sol i det sydlige Frankrig, nærmere bestemt Nice.

Nu skriver The Guardian, at der er en ganske fin mulighed for, at Schmeichel igen bliver at finde i Premier League, og ikke blot for Nottingham Forest, som det ellers tidligere forlød.

Angiveligt er det selveste Chelsea, der skulle være klar på at tilknytte den danske landsholdsmålmand.

Grunden til dette skal findes i, at Chelseas målmand Kepa Arrizabalaga efter sigende er på vej til Real Madrid på en lejekontrakt. Derfor mangler Chelsea en målmand, der kan udfordre Robert Sanchez om valget i buret, og her skulle øjnene altså være rettet mod den danske nummer et.

Mediet mener at vide, at Chelsea ønsker at hente en målmand, der har erfaring fra ligaen og som samtidig ikke er for dyr, da de allerede har brugt mange penge, mens rygterne om et nyt milliardindkøb i form af Moises Caicedo heller ikke er at udelukke.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

På trods af danskerens kontrakt med Nice løber yderligere to år, skulle den sydfranske klub være mere end klar til at slippe ham denne sommer, så mon ikke de to klubber kan komme til enighed, hvis Chelsea agter at byde på ham.

Kasper Schmeichel vogtede målet for Nice 46 gange i seneste sæson og holdt buret rent 13 gange.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P