3F Superligaen

Grabara utilfreds trods sejr: Det er uacceptabelt

F.C. København vandt fredag aften over OB i Parken. Det krævede dog et sent comeback for at få de tre point, og efterfølgende var Kamil Grabara langt fra tilfreds med forsvarsspillet ved OB's føringsmål.

Kamil Grabara var ikke tilfreds efter Superliga-kampen mellem F.C. København og OB.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Fire kampe, fire sejre.

F.C. København er kommet perfekt fra start i den nye Superliga-sæson, men i den seneste kamp mod OB var det lige ved at ende galt.

I Parken kom de gæstende fynboer foran 1-0 efter sløset forsvarsspil, og selvom FCK i sidste ende vandt 2-1, var målmand Kamil Grabara langt fra tilfreds med det, han så, da OB’s Charly Nouck spadserede gennem hjemmeholdets defensiv og scorede:

– Lad os være ærlige og se fakta. Det er et fantastisk mål – jeg vil ikke tage noget fra spilleren, der scorede, han er exceptionel med sin fart og det hele – men med al respekt for modstanderen, så ved vi, at drengen er højrebenet, siger den polske målmand til Viaplay og fortsætter:

– Vi har fire spillere i vejen, så medmindre det er Messi, synes jeg, at vi skulle have håndteret det. Jeg forstår, hvis vi lader dem få et skud et par meter udenfor feltet, men vi åbnede målet, og han afsluttede nok fra omkring otte meter i midten af målet, så det er selvfølgelig uacceptabelt.

De forsvarende mestre fik alligevel kørt sejren i land takket være mål af Lukas Lerager og en overtidsscoring fra nyindkøbte Elis Achouri. Se højdepunkterne i artiklen herunder:

Mål og Highlights: FCK reddede sig sejren til allersidst mod OB – forbandelsen lever endnu

FCK-træneren, Jacob Neestrup, var heller ikke tilfreds med forsvarsspillet. Hør, hvad han havde at sige om det herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P