3F Superligaen

FCK med opdatering på Cornelius: Skade ikke alvorlig eller langvarig

Andreas Cornelius har været meget skadet, siden han vendte tilbage til F.C. København sidste sommer. Denne gang er det ifølge klubben ikke alvorligt.

FCKs Andreas Cornelius under superligakampen mellem Lyngby Boldklub og FC København lørdag den 22. juli 2023.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Da F.C.København fredag vandt 2-1 mod OB, var det igen uden Andreas Cornelius i truppen.

Det er efterhånden blevet hverdag for FCK’s fans, at den store angriber er mere skadet end tilgængeligt for københavnerne.

Derfor har usikkerheden omkring Cornelius’ skade også fyldt meget hos både fans og medier, da F.C. København ikke har været meget meddelsomme om, hvilken skade det drejer sig om. Nu løfter de lidt af sløret for, hvad angriberen fejler.

– Vi forstår til fulde interessen for alle, der følger F.C. København og landsholdet ønsker Andreas det bedste og at se ham fit på banen, skriver FCK på deres egen hjemmeside

– Lige nu er han ude med en skade, som isoleret set ikke er alvorlig eller langvarig, men kræver restitution og tålmodighed.

– Vi kan og vil ikke sætte dato på, hvornår han igen er kampdygtig, da vi ønsker at give ham ro til at komme sig 100 procent.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Derfor vil vi heller ikke kommentere yderligere på hans situation, før han er klar igen, mens vi ser frem til at få ham på banen her i efteråret. 

– Alle i FCK ønsker Andreas fortsat god bedring, afslutter FCK.

Siden sin tilbagekomst til FCK fra Trabzonspor i sommeren 2022, har Andreas Cornelius spillet 15 kampe og scoret to mål for Løverne. Begge mål faldt i pokal-kampen mod Thisted.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P