Niels Frederiksen var til samtale i FCK: Jeg tror, jeg var klar på det
Niels Frederiksen og Carsten V. Jensen vandt i 2021 sammen det danske mesterskab i Brøndby, men ikke meget skulle være gået anderledes, før den historie kunne have set helt anderledes ud.
Michael Laudrup, Morten Olsen, Ebbe Skovdahl og Tom Køhlert.
Det var en række Brøndby-legender, som Niels Frederiksen i 2001 skrev sig ind blandt, da han blev den bare femte cheftræner i Brøndbys historie til at løfte Superliga-pokalen.
Den bedrift er der ingen, der kan tage fra den i dag klubløse træner, men historien kunne sagtens have set helt anderledes ud.
Det fortæller den forhenværende Brøndby-chef i et interview med Eurosport.
– Jeg tror faktisk aldrig, det har været fremme, men jeg var til samtale hos ‘CV’ om cheftrænerjobbet i F.C. København for rigtig mange år siden.
– Det var dengang Ståle [Solbakken] skulle til England, tror jeg. Det var Roland Nilsson, som endte med at blive valgt, men da kaldte ‘CV’ mig faktisk ind til en samtale om det job, forklarer Niels Frederiksen.
Selvom ‘CV’ i stedet for for Niels Frederiksen gik med svenske Roland Nilsson til jobbet, så blev svenskeren ikke den store succes i klubben, og bare seks måneder senere satte ‘CV’ sig selv midlertidigt på jobbet som kombineret sportsdirektør og cheftræner.
Debutanten Rasmussen: Selvfølgelig har vi noget at bevise – vi er trods alt Brøndby IFHavde den dengang 40-årige Niels Frederiksen i stedet fået muligheden, havde han efter alt at dømme takket ja.
– Jeg tror, jeg var klar på det. Jeg var vel i Lyngby på det tidspunkt, men ‘CV’ gav mig en pæn besked om, at han havde valgt en, der havde lidt mere erfaring på højeste hylde, og det havde Roland jo på det tidspunkt, så det var jo fair nok, men det var da interessant at være i spil. Jeg føler egentlig godt, at jeg kan sige det nu, for det er jo 12 år siden, lyder det fra Frederiksen.
I juli 2019 blev Niels Frederiksen så ansat som cheftræner i Brøndby. Det var Ebbe Sand, der hyrede den daværende U21-landstræner til jobbet, men bare to uger efter ansættelsen satte Carsten ‘CV’ Jensen sig i stedet på rollen som fodbolddirektør i klubben.
– Selvfølgelig var det en speciel start at få. Jeg havde en fornemmelse af, at han ikke syntes, at jeg var helt umulig. Vi skulle lære hinanden at kende, og det gjorde vi også. Vi fik trods alt tre og et halvt år sammen, og vi vandt et mesterskab sammen, så det gik jo sådan set udemærket, forklarer Niels Frederiksen om forholdet til sin tidligere chef.
Niels Frederiksen nåede at stå i spidsen for Brøndby i i alt 143 kampe, hvor det i alt blev til 62 sejre.