Dansk Fodbold

Medie: Lukrativt Saudi-tilbud til dansk angriber

Den første dansker kan være på vej til den saudiarabiske liga, efter den pengestærke liga ved nytår startede sin markante oprustning.

DEr er angiveligt kommet et lukrativt tilbud fra Saudi Arabien til den danske angriber Kasper Junker, der spiller i Japan.
Foto: Athit Perawongmetha/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han er allerede et fodboldmæssigt eksotisk sted i verden, men Kasper Junker kan tage den et nøk op.

Ifølge B.T. har et unavngiven saudiarabisk klub budt på den danske angriber, der til hverdag slår sine folder i japansk fodbold.

Det er Junkers moderklub, Urawa Reds, der har modtaget tilbuddet fra Saudi Arabien, men der skal en del mere end bare accept fra den japanske klub til, for at skiftet bliver en realitet.

Først og fremmest skal vejlenseren selv ønske skiftet, men da han lige nu er udlejet fra Urawa Reds til Nagoya Grampus, skal også danskerens nuværende klub nikke ja til skiftet.

Nagoya Grampus har lejet Junker for resten af 2023, og de har efter sigende også sikret sig en købsoption i lejeaftalen.

Junker kom til japanske Urawa Reds fra norske Bodø/Glimt i april 2021, og siden er det blevet til i alt 39 mål i japansk fodbold.

Barcelona-spiller tager til Saudi-Arabien

I sin første sæson i klubben blev det til i alt 16 mål i 32 kampe, mens det i denne sæson foreløbigt er blevet til 12 mål i 26 kampe.

Kasper Junker kan blive den første dansker i saudiarabisk fodbold, siden særligt fire klubber i ligaen i januar startede sin aggressive indkøbspolitik ved at hente Cristiano Ronaldo til landet.

Bashkim Kadrii spillede fra januar 2020 til februar 2021 i saudiarabiske Al-Fateh, og den nuværende OB’er var således den første og hidtil eneste dansker i det mellemøstlige land.

Tidligere på sommeren blev også Riza Dumisi rygtet til den mellemøstlige liga:

Medie: Første dansker på vej mod Saudi Arabien

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P