Medie: Endnu en nordmand på vej til FCK
F.C. København har allerede hentet én nordmand denne sommer - nu meldes endnu en på vej.
F.C. København overraskede de fleste, da de tidligere i sommerens transfervindue præsenterede Mohamed Elyounoussi.
Skal man tro beretningerne fra franske L’Equipe, så bliver Mohamed Elyounoussi dog ikke den eneste nordmand, der skifter til FCK denne sommer.
I hvert fald skriver avisen, at Birger Meling har sat kursen mod den danske hovedstad.
Birger Meling skulle være tæt på at skifte til FCK fra franske Rennes.
Den 28-årige nordmand gør sig på den venstre back, og har siden 2021 været i Rennes, der i forrige sæson endte på fjerdepladsen i Ligue 1.
Han står i alt noteret for 72 kampe i Rennes. Her er det blevet til seks assists og nul mål.
Ender Birger Meling og Mohamed Elyounoussi med at skulle spille sammen i FCK, vil det være to spillere, som nok relativt hurtigt kan finde ind i en rytme sammen.
I hvert fald står Birger Meling noteret for 37 kampe for det norske A-landshold, og Mohamed Elyounoussi har været med i dem alle.
Medie: Tidligere FCK-profil på vej til danskerklub i BelgienBirger Meling har foruden Rennes også tørnet ud for klubberne Nimes, Rosenborg og Stabæk.
Som ungdomsspiller var han også forbi både Middlesbrough og Stoke, hvor han var i aktion for klubbernes U21-hold.
Rennes-cheftræner Bruno Genesio bekræfter overfor L’Equipe, at Birger Meling søndag kan spille sin sidste kamp for Rennes.