
Medie: Svensk interesse for Brøndbys Wikström
Rasmus Wikström tiltrækker sig interesse fra hjemlandet, hvor Allsvenskan-klubben Mjällby overvejer at hente ham hjem.

Det er to år siden, at forsvarsspilleren Rasmus Wikström skiftede IFK Göteborg ud med Brøndby.
I de to år har den i dag 22-årige forsvarsspiller ikke for alvor formået at slå sit navn fast, og nu kan han være på vej ‘hjem’ til Allsvenskan.
Ifølge B.T. er Blekinge-klubben Mjällby nemlig interesseret i den stærke midterforsvarer.
I Brøndby er det kun blevet til en enkelt optræden i Superligaen, og i hele sidste sæson var svenskeren udlejet til NordicBet Liga-klubben Sønderjyske.
Wikström var for første gang i over et år udtaget til Brøndby-truppen til sidste rundes kamp mod FC Nordsjælland, hvor det dog ikke blev til spilletid.

Brøndby betalte i 2021 en lille million kronerfor den den 22-årige forsvarsspiller, der har kontrakt med klubben i yderligere to år.