Premier League

Lodtrækning: PL-modstand til Tottenham i anden runde af Carabao Cuppen

13 af de 20 Premier League-mandskaber træder ind i anden runde af den engelske Carabao Cup, og her venter der vanskelig modstand for Tottenham.

Der er trukket lod til anden runde i den engelske Carabao Cup, og her er der Premier League-modstand til Tottenham.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter første runde af Carabao Cuppen tirsdag og onsdag blev afgjort, er der nu trukket lod til næste runde.

I anden runde indtræder de 10 Premier League-mandskaber, som i sidste sæson hverken sluttede i top-syv eller rykkede ned, og de får følgeskab af de tre oprykkere.

Ligesom det var tilfældet i første runde er turneringen fortsat inddelt i en geografisk set nordlig pulje og en sydlig pulje, og af de i alt 24 opgør, er der to rene Premier League-opgør.

Således skal Tottenham en tur til den anden ende af London, hvor Fulham tager imod, mens Nottingham Forest hjemme på City Ground byder oprykkerne fra Burnley velkommen.

For danskerklubben Brentford er der forholdsvis overkommelig modstand, da de skal op imod Newport fra League Two, mens Chelsea hjemme tager imod AFC Wimbledon.

Carabao Cup 2023-24 anden runde (Nord):

Tranmere Rovers v Leicester City
Salford City v Leeds United
Harrogate Town v Blackburn Rovers
Stoke City v Rotherham United
Wrexham v Bradford City
Doncaster Rovers v Everton
Bolton Wanderers v Middlesbrough
Port Vale v Crewe Alexandra
Nottingham Forest v Burnley
Sheffield Wednesday v Mansfield Town
Wolverhampton Wanderers v Blackpool
Sheffield United v Lincoln City

Carabao Cup 2023-24 anden runde (Syd):

Bristol City v QPR or Norwich
Plymouth Argyle v Crystal Palace
Reading v Ipswich Town
Portsmouth v Peterborough United
Luton Town v Gillingham
Swansea City v Bournemouth
Fulham v Tottenham Hotspur
Exeter City v Stevenage
Wycombe Wanderers v Sutton United
Birmingham City v Cardiff City
Newport County v Brentford
Chelsea v AFC Wimbledon

Kampene i anden runde af Carabao Cuppen spilles som udgangspunkt den 29. august.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P