Premier League

Medie: Var rygtet til Manchester City – nu forhandler Bayern-back med rivalerne

Rygterne om Benjamin Pavards fremtid har taget en noget drastisk drejning.

Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tidligere på sommeren lignede det, at Benjamin Pavard var på vej til Manchester.

Bayern Münchens interesse i Manchester Citys Kyle Walker åbnede nemlig efter sigende muligheden for, at franskmanden kunne sendes den anden vej.

Og selvom det stadig ligner, at Pavard skal bo i Manchester er der dog stadig sket en drastisk ændring i forhold til forsvarsspillerens næste destination.

Den tyske Sky Sports journalist Florian Plettenberg kan nemlig nu fortælle, at Pavard er i konkret dialog med Citys naboer og rivaler Manchester United.

Plettenberg oplyser, at alle parterne arbejder hårdt på at få en mundtlig aftale på plads, og at Pavard er klar på et skifte væk fra Bayern, inden transfervinduet smækker i ved udgangen af august.

Fra Manchester Uniteds synspunkt skal en eventuel aftale med den 27-årige forsvarsspiller ifølge Fabrizio Romano ses som en afløser for Harry Maguire, der formentlig er på plads i West Ham i den nærmeste fremtid.

Ten Hag skulle angiveligt være vild med den franske Maguire-erstatning, eftersom han er en alsidig forsvarsspiller, som både kan bruges på stopperpositionen og som back.

Medie: Nu er West Ham og Manchester United enige

Romano skriver desuden, at der er to øvrige navne oppe at vende, som Manchester United overvejer at hente ind som den ekstra stopper-mulighed.

Der er her tale om Jean Clair Todibo fra OGC Nice og Edmond Tapsoba fra Bayer Leverkusen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P