3F Superligaen

Isaksen drømte allerede om Lazio sidste år: Hold kæft, hvor kunne det være fedt at spille her en dag

At Gustav Isaksen er skiftet til Lazio er næppe gået Superligaens fans næser forbi, men faktisk drømte den nu tidligere FCM'er allerede om skiftet sidste år.

Gustav Isaksen skifter til Lazio
Foto: Lazio

To kampe mod Lazio kastede to mål og to tilkæmpede straffespark af sig.

I de to kampe sidste efterår, gjorde Gustav Isaksen sig så bemærket mod det italienske hold, at de denne sommer valgte at grave dybt i lommerne for at hente den danske offensivspiller.

Men det var ikke kun Isaksen, der imponerede Lazio – det var også omvendt. Det fortæller han i et afskedsinterview med FC Midtjyllands egen Youtube-kanal.

– Jeg kan huske da vi skal spille mod dem i Rom, der sidder vi og snakker ved morgenbordet og jeg siger så “hold kæft, hvor kunne det være fedt at spille her en dag”.

– Det er jo bare en giga-klub. Fede fans, fedt stadion og en fed historie. De har jo bare hele pakken. Så at kunne sige, at jeg skal derned for at spille, det er helt surrealistisk og en kæmpe drøm for mig.

– Det er sgu ikke noget, jeg har regnet med. Jeg spillede godt mod dem, men jeg havde alligevel ikke tænkt at det skulle ende som det gør nu. Det kan gå stærkt i fodbold, og det handler om at gøre det godt på de rigtige tidspunkter. Det gjorde jeg, og det er jeg glad for, fortæller Gustav Isaksen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Siden sin debut for FC Midtjylland i 2019 nåede Gustav Isaksen at spille 139 kampe for klubben, hvor det blev til 33 mål og 18 oplæg. 22 af de mål faldt dog alle i sidste sæson, hvor han fik sit endelige gennembrud på den store scene.

Nu bliver det spændende at se, om han kan bygge videre på det momentum i den italienske Serie A hos Lazio.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P