NordicBet Ligaen

HB Køge smadrede FCN-rekord i Pokalen – yngste startopstilling nogensinde

HB Køge stillede op med den yngste registrerede startopstilling nogensinde i dansk fodbold, da de slog Tårnby FF tirsdag aften.

HB Køge slog Tårnby FF med den yngste startopstilling nogensinde i dansk fodbold.
Foto: hbkoge.dk

20 år og 20 dage.

Det var gennemsnitsalderen på den FC Nordsjælland-truppen, der tog imod AGF i april 2021.

Opstillingen er den yngste startellever, der nogensinde er registreret i Superligaen, og indtil i går var det tilmed den yngste i dansk fodbold nogensinde.

Men da HB Køge i går gik på banen til opgøret i Pokalen mod Tårnby FF blev FC Nordsjællands rekord smadret nok så eftertrykkeligt.

NordicBet Liga-mandskabet troppede op med 11 startende spillere med en gennemsnitsalder på 18 år, otte måneder og syv dage – eller en gennemsnitsalder på 18,7 år – og slår altså FCN-rekorden med 1,3 år i snit.

Startopstillingens ældste og mest erfarne spiller var Tobias Pedersen, der er født i februar 2001 og dermed var 22 år, fem måneder og 23 dage på kampdagen.

I den modsatte ende af aldersspekteret finder vi Vinicius Faloni, som er en af tre 16-årige, der er at finde i truppen. Faloni er født i 2007 og var helt præcist 16 år, fem måneder og 17 dage på kampdagen.

Medie: Daramy tæt på skifte til Frankrig – har lagt kæmpe bud

Det rekord-unge Køge-mandskab vandt Pokal-opgøret mod Danmarksserie-holdet Tårnby med 3-1 og er altså videre til anden runde i Pokalen.

Se hele HB Køge-opstillingen her:

12. Berkant Bayrak // 28. januar 2005 // 18 år, 6 måneder, 11 dage
5. Casper Gedsted // 4. februar 2002 // 21 år, 6 måneder, 4 dage
18. Yahyie Shirzai // 22. maj 2005 // 18 år, 2 måneder, 17 dage
25. Vinicius Faloni // 1. marts 2007 // 16 år, 5 måneder, 7 dage
13. Sebastian Larsen // 25. maj 2004 // 19 år, 2 måneder, 14 dage
16. Silas Hald // 2. september 2006 // 16 år, 11 måneder, 6 dage
24. Casper Jørgensen // 20. august 2002 // 20 år, 11 måneder, 19 dage
20. Tobias Pedersen // 16. februar 2001 // 22 år, 5 måneder, 23 dage
17. Basem Alkhoudari // 22. oktober 2006 // 16 år, 9 måneder, 17 dage
21. Niklas Jakobsen // 5. oktober 2005 // 17 år, 10 måneder, 3 dage
27. Ifenna Dorgu // 23. august 2006 // 16 år, 11 måneder, 16 dage

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P