Frank bekræfter rygter: Arbejder på at sælge Brentford-stjerne
Selvom Brentfords David Raya stadig stadig er en del af Thomas Franks planer for opstarten i Premier League, så er det ifølge danskeren ikke nogen hemmelighed, at klubben arbejder på et salg.
Der er blevet hevet og flået i David Raya.
Den spanske Brentford-keeper har længe virket til at skulle være en af de afgørende brikker i den målmandsrokade, der er ved at finde sted i storklubber rundt i Europa.
Således var den 27-årige længe meldt på blokken i Manchester United, inden André Onana blev førsteprioritet, mens også Bayern München har været meldt interesseret i spanieren.
Derfor ramte det også fodboldverdenen som et lille chok, da Arsenal pludselig blev meldt tæt på en aftale med Thomas Franks førstevalg i Brentford-buret sidst i juli.
I et interview med Viaplay bekræfter den danske manager så nu, at der i Brentford arbejdes på at sælge keeper-profilen.
– Han (Raya red.) er formentlig med omkring kampen på lørdag, men det er klart, at lige nu ser det ud til, at han ikke er her. Det er ligesom det, der bliver arbejdet på fra flere sider, så det er nok ikke nogen hemmelighed, fortæller Frank til Viaplay i interviewet, som du kan se øverst i artiklen.
Selvom spanieren kommer til at være omkring truppen til sæsonåbneren på lørdag, skal man dog ikke regner med at se ham i startelleveren.
Brentford og Onyeka enige om kontraktforlængelse– Lige nu er han i klubben, så selvfølgelig regner jeg med ham. Men starter han? Nej, det gør han jo nok ikke, så det har folk jo nok gættet, lyder det fra Frank.
Dermed bliver det altså formentlig klubbens nyerhvervede hollandske keeper Mark Flekken, der skal vogte buret, når Brentford indleder 2023/24-sæsonen af Premier League hjemme mod Tottenham Hotspur på lørdag.
Du kan få en forsmag på Brentfords nuværende form med højdepunkter fra danskerklubbens testkamp mod Brighton lige her: