NordicBet Ligaen

AC Horsens-målscorer udelukker ikke Brøndby-retur i fremtiden

AC Horsens blev onsdag ekspederet ud af Oddset Pokalen af Sønderjyske, men holdets nye spiller Marinus Larsen viste alligevel prøver på sit talent.

AC Horsens-spilleren afviser ikke en retur til barndomsklubben Brøndby i Superligaen.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

19-årige Marinus Larsen kom denne sommer til AC Horsens fra Brøndby.

Her fik ungdomslandsholdsspilleren onsdag aften seniordebut, da han startede inde i pokalnederlaget til Sønderjyske.

På trods af, at det ikke blev til en sejr, gav midtbanespilleren alligevel prøver på sit talent i løbet af kampen. Ikke mindst, da han tidligt bragte sit hold foran på direkte frispark.

Selvom der nu er et andet logo på den gule trøje, end han er vant til, tager Larsen stadig erfaringerne fra ungdomstiden i Brøndby med sig, forklarer han til Viaplay:

– Ja 100 procent. Jeg mangler stadig lidt erfaring, men det regner med at få hen ad vejen her, der er nogle gode holdkammerater, der hjælper.

Samtidig udelukker han ikke en retur til barndomsklubben, hvis opholdet i Horsens bliver en succes:

– Jeg udelukker det ikke, det gør jeg ikke.

Se Marinus Larsens mål i sin seniordebut herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P