Thelander ser særligt én kvalitet i AaB: Det kan og skal blive farligt
AaB er kommet forrygende fra start i NordicBet Ligaen efter sidste sæsons skuffende nedrykning, og det er der særligt én forklaring på.
Det kunne ikke være startet meget bedre for AaB.
Superliganedrykkerne har lagt fra land med tre sejre i sæsonens første tre NordicBet Liga-kampe, og endnu har nordjyderne til gode at indkassere mål, mens de selv har scoret otte gange.
Særligt på dødbolde har AaB vist sig stærke, og søndag var det Rasmus Thelander, der to gange scorede to gange på hjørnespark.
Den stærke forsvarsspiller fremhæver da også netop dødbolde som et punkt, hvor nordjyderne har forbedret sig og er i en klasse over modstanderne.
– Hver eneste gang vi går ind til en dødbold, har jeg en fornemmelse af, at det kan og skal blive farligt. Det er nok en kombination af, at niveauet er lidt lavere i 1. division og af, at vores setup omkring dødboldene er blevet utroligt skarpt, siger Rasmus Thelander til Nordjyske.
Kæmpe drop da AaB storsejrede over FredericiaThelander og AaB lagde sig med søndagens sejr i spidsen for NordicBet Ligaen, hvor deres maksimumpoint efter tre kampe kun matches af de nordjyske naboer fra Hobro.
Næste opgave for AaB er fredagens udekamp mod FC Helsingør.
Du kan se alle AaB’s fire mål i søndagens sejr over FC Fredericia herunder: