Atalanta henter Højlund-erstatning i Premier League
Efter Rasmus Højlunds skifte fra Atalanta til Manchester United betød det også, at Atalanta havde et hul der skulle fyldes ud. Det er nu sket.
Blot to dage efter Rasmus Højlund blev præsenteret som ny Manchester United-spiller, har hans tidligere arbejdsgiver nu fundet erstatningen.
Han er fundet hos Uniteds Premier League-konkurrenter West Ham United. Her har Atalanta nemlig hentet den italienske angriber Gianluca Scamacca.
Det bekræfter både West Ham og Atalanta på deres hjemmesider.
24-årige Scamacca skifter til Atalanta på en fire-årige kontrakt oplyser den italienske klub.
Den italienske landsholdsangriber skiftede til West Ham for blot et år siden, da han kom til England fra italienske Sassuolo for omkring 270 millioner kroner.
Et år senere menes det, at tilbagekomsten til italiensk fodbold kommer til at koste Atalanta omkring 185 millioner kroner. Det kan dog løbe op i 225 millioner kroner såfremt diverse bonusser bliver indfriet.
Gianlucca Scamacca nåede i West Ham at spille 27 kampe, hvori det blev til otte mål hos The Hammers.
Se Scamaccas nok flotteste mål i West Ham-trøjen lige her: