Trupnyt: Mulig debutant i AGF-truppen mod Hvidovre
AGF-cheftræner Uwe Rösler har udtaget sin trup til søndagens kamp mod Hvidovre, og der er mulighed for debut til nyindkøbte Tobias Anker.
Der er to nye ansigter i AGF-truppen i forhold til torsdagens kamp mod Club Brügge.
Den ene er sydafrikanske Gift Links, der er tilbage i Uwe Röslers trup, mens den anden er Tobias Anker, der skiftede til AGF fra Vendsyssel FF imellem de to europæiske kampe og derfor ikke kunne registreres til returopgøret.
Derfor står den 22-årige midterforsvarer overfor en potentiel debut, når AGF søndag gæster Hvidovre IF til den første superligakamp på Pro Ventilation Arena i over 26 år.
Anker var også i første omgang udtaget til AGF’s trup til sidste rundes kamp mod FC Nordsjælland, men han blev siet fra til den endelige kamptrup.
I forhold til kampen mod Club Brügge træder Jonathan Hütters, Jacob Andersen, Zach Duncan, Mathias Sauer og Frederik Brandhof ud af truppen.
Officielt: AGF henter tidligere FCM-stopperAGF’s trup til kampen mod Hvidovre IF:
Jesper Hansen
Bailey Peacock-Farrell
Felix Beijmo
Frederik Tingager
Tobias Anker
Tobias Mølgaard
Eric Kahl
Peter Bjur
Thomas TK
Michael Akoto
Nicolai Poulsen
Mads Emil Madsen
Gift Links
Mikael Anderson
Magnus Knudsen
Mikkel Duelund
Tobias Bech
Patrick Mortensen
Janni Serra
Adam Daghim
Herunder kan du høre det første interview med den nye AGF-forsvarer og mulige debutant, Tobias Anker: