LaLiga

Millionregn i FC Midtjylland: Girona køber Dovbyk

Der venter FC Midtjylland et tocifret millionbeløb, efter spanske Girona FC har købt klubbens tidligere angriber, ukrainske Artem Dovbyk.

Spanske Girona FC har hentet den tidligere FC Midtjylland-ukrainer, Artem Dovbyk, og sender millioner til FC MIdtjylland.
Foto: Girona FC

Hvis begge rygter taler sandt, er der godt 26 millioner kroner på vej til FC Midtjylland.

Det er ikke længere bare et rygte, at FC Midtjyllands tidligere angriber, Artem Dovbyk, skifter fra ukrainske Dnipro-1 til spankse FC Girona, det har den spanske klub nemlig selv gjort officielt søndag.

De to rygter, der er tale om, er derimod rygterne om, at FC Midtjylland i august 2020 fik indskrevet en videresalgsklausul på 50 procent, da de solgte Dovbyk til Dnipro-1.

Dertil kommer rygtet om, at FC Girona nu angiveligt betaler 7 millioner euro – godt 52 millioner kroner – for den ukrainske angriber.

Dovbyk var bestemt ikke nogen succes i FC Midtjylland, hvor det blot blev til en enkelt scoring i 22 kampe. Succes har der til gengæld været rigeligt af, efter den 26-årige angriber er vendt hjem til Ukraine.

Medie: Glade dage på heden – FCM kan sikre sig millioner på tre år gammel transfer

Her har han igennem de seneste tre sæsoner scoret 54 mål i 86 kampe.

Artem Dovbyk var i 2019-20-sæsonen udlejet fra FC Midtjylland til Sønderjyske. Her blev det til to scoringer i 13 superligakampe og to mål i fem pokalkampe i en sæson, hvor Sønderjyske vandt pokalturneringen. Den eneste pokalkamp, Dovbyk ikke fik spilletid i, var finalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P