Europæisk Fodbold

Medie: PSG har fundet sin nye bomber

PSG ser ud til at have fundet sin nye bomber, der skal skyde PSG til tops i Europa efter afgangen af Lionel Messi.

PSG har angiveligt lagt et bud på Benficas portugisiske stjerneangriber, Gonçalo Ramos.
Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Der har været mange rygter omhandlende PSG denne sommer.

Mange af dem har været om Kylian Mbappe, men denne gang rygtes det, at PSG har fundet sin nye store angrebsstjerne.

Benfica-stjernen, Gonçalo Ramos, er, ifølge Fabrizio Romano, nyeste angrebsstjerne i Paris-klubben. Den portugisiske angriber, var også en del af Portugal-truppen ved VM i Qatar 2022.

Ifølge transferjournalisten kommer den portugisiske angriber til at koste PSG 65 millioner euro – svarende til omkring 484 millioner danske kroner.

Hertil 15 millioner euro i bonusser, som vil være omkring 111 millioner danske kroner. Altså en samlet pris på omkring 600 millioner danske kroner.

Fabrizio Romano skriver videre, at der er tale om en låneaftale, hvori PSG forpligter sig til at købe angriberen i 2024 grundet Financial Fair Play.

Den 22-årige angriber har spillet hele sin karriere i Benfica, hvor det er blevet til 41 mål i 106 kampe.

Han blev Benficas ligatopscorer i den seneste sæson, da han nettede 19 gange. Det var nok til at ende på topscorerlistens andenplads i den portugisiske liga.

Han har spillet syv landskampe for Portugal, hvor det er blevet til fire mål. Tre af dem kom i landskampen til VM mod Schweiz, da Portugal vandt 6-1.

Der er, ifølge Romano, bestilt et lægetjek, der skal gennemføres i løbet af den næste uge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P