Europæisk Fodbold

Helten Dolberg: Nu skal vi fortsætte

Kasper Dolberg scorede kampens enlige mål søndag eftermiddag, og det var en glad dansker, der udtalte sig efter kampen.

Kasper Dolberg, Anderlecht.
Foto: Tom Goyvaerts/AFP/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg blev den store helt søndag eftermiddag.

Den danske landsholdsangriber scorede kampens enlige mål, da han og Anderlecht fik sæsons første sejr mod de regerende belgiske mestre fra Royal Antwerp.

Det var naturligvis en glad Kasper Dolberg, der udtalte sig efter kampen.

– Det føles virkelig godt.

Det var det, den danske bomber havde at sige til sit enlige mål, der kom efter et straffespark i tillægstiden til første halvleg. Derudover mener Dolberg, at han og Anderlecht skal fortsætte det gode arbejde.

Han udtaler til Sporza, at gevinsten kommer fra holdets forberedelse i løbet af sommeren.

– Vi har haft en meget god forberedelse, og sejren føles som en gevinst af det. Nu skal vi fortsætte.

Kasper Dolberg har dermed fået en fin start på livet i Belgien, hvor han har scoret i en ud af sine to kampe for den succesfulde belgiske klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P