Eksperter enige om Brøndbys mangler: Det skriger til himlen
I Brøndby ville de komme langt, hvis de forstærkede sig på særligt to områder, lyder det fra Viasats to eksperter.
Opgaven lød på tre positioner, men særligt to er åbenlyse.
Sådan er meldingen fra Viasats ekspert og den tidligere Brøndby-spiller, Jesper Thygesen, når det kommer til at finde ‘huller’ i den nuværende Brøndby-trup.
Tidligere på måneden glippede Brøndbys transfer af den svenske målmand, Leopold Wahlstedt, men det er ikke nødvendigvis målmandsposten, der er mest presserende.
– Der er nogle steder, på målmandsposten og på 6’er-positionen, hvor det er akut. Jeg har så også venstreback med. Jeg har sat den op i en 4-4-2-, det kunne også være en 4-3-3, for lige nu spiller de med tre i bagkæden, og der er tre positioner, hvor to af dem skriger til himlen, lyder det fra Jesper Thygesen.
Den tidligere Brøndby-spiller har i den nye FCN-spiller Jeppe Tverskov og den nuværende Randers FC-spiller, Lasse Berg Johnsen, to kandidater til pladsen på midtbanen.
Medie: Drama i Brøndby – målmand flyver ikke til Danmark som aftalt– De kunne passe perfekt ind på et spillende Brøndby-mandskab, jeg forstår ikke, at de skal spille i klubber, der potentielt er mindre end Brøndby, lyder det fra Thygesen, der bakkes op af kollegaen Ken Ilsø.
– Jeg er helt enig med Thygesen; De mangler i hvert fald både en målmand men også den her 6’er. Én der kan tage temperaturen på kampen, én der kan sørge for at dække af for deres bagkæde. I kampen mod OB ser man en [Josip] Radosevic, der nogle gange flyver væk fra det centrale område, så han lige pludselig ender med at lave et enkeltmandspres helt oppe i venstre side og mangler inde centralt, lyder kritikken fra Ilsø.
Officielt: Polsk midtbanetalent skifter til BrøndbyBrøndby har tidligere i vinduet hentet Mateusz Kowalczyk, og den 19-årige polak spiller faktisk centralt på midtbanen.
Du kan høre mere fra de to Viaplay-eksperter i videoen over artiklen. Herunder kan du gense Brøndbys sejr i Silkeborg: