
Clarence Seedorf kan endnu: Se hollænderens drømmemål i velgørenhedskamp
Den tidligere fodboldspiller Clarence Seedorf kan endnu. Lørdag scorede den hollandske superstjerne et drømmemål, da der blev afholdt Game4Ukraine velgørenhedskamp på Stamford Bridge.

Han er den eneste spiller, der har vundet Champions League med tre forskellige klubber.
Clarence Seedorf har heltestatus i sine tidligere klubber Ajax, Real Madrid og AC Milan.
Lørdag eftermiddag viste den 47-årige hollænder så igen sine evner frem, og de mange Seedorf-fans rundt om i verden kunne med friske billeder mindes midtbanespillerens sublime teknik og overblik.
Game4Ukraine indsamlede penge til krigens ofre, og den tidligere topfodboldspiller Andriy Shevchenko samt den nuværende Arsenal-spiller Oleksandr Zinchenko stillede begge med et hold med tidligere fodboldspillere.
Seedorf, der var på hold med Shevchenko, hans tidligere holdkammerat i AC Milan, fik i første halvleg bolden udenfor feltet, vendte på en modspiller og kanonerede derefter bolden over i modsatte hjørne med et vaskeægte drømmemål.
Kampen endte til sidst 2-2, og hvem blevet kåret til Man of the Match?
Clarence Seedorf.
