Highlights: Arsenal vinder Community Shield-brag over Manchester City efter sen udligning og straffesparkskonkurrence
Arsenal sejrede søndag i Community Shield over Manchester City efter et sent comeback og efterfølgende straffesparkskonkurrence.
Manchester City kunne ikke spille mod sig selv.
Community Shield er ellers normalt en kamp mellem vinderen af FA Cup og vinderen af Premier League, men Manchester City vandt som bekendt ‘The Treble’ i forrige sæson.
Derfor var det Premier Leagues andenplads fra 2022/23-sæsonen, Arsenal, som fik muligheden for at tilføje et trofæ til pokalskabet.
Den mulighed udnyttede Mikel Arteta og co., da man efter 1-1 og straffesparkskonkurrence stod tilbage som sejrherrer.
Kampens første mål blev scoret af 21-årige Cole Palmer i det 77. minut, efter han 13 minutter forinden var blevet skiftet ind i stedet for Erling Haaland.
Den unge City-spiller tog et træk ind i banen, inden han lidt udenfor Arsenals felt sendte bolden over i det lange hjørne. Indskiftede Kevin De Bruyne noterede sig for sæsonens første assist, da han headede bolden videre til Cole Palmer inden scoringen.
Først efter mere end 100 minutters fodbold fik Arsenal udlignet, da Leandro Trossards afslutning blev rettet af hele to gange på vej mod Manchester City-målet.
Dermed skulle opgøret afgøres i en straffesparkskonkurrence, da der ikke bliver spillet forlænget spilletid i Community Shield.
Her brændte Kevin De Bruyne sit forsøg som første straffesparksskytte for Manchester City, inden også Rodri missede sit forsøg, og Arsenal kunne kort tid efter bryde ud i vild jubel, da Arsenal-spillerne scorede på alle deres straffespark.
Community Shield-opgøret blev desuden officiel debut for Mateo Kovačić, som denne sommer er skiftet fra Chelsea til Manchester City.
Også Arsenal fik givet debut denne søndag, hvor de tre sommerforstærkninger Kai Havertz, Jurrien Timber og Declan Rice var med fra start.
Se listen over de 10 dyreste danske fodboldspillere nogensinde – Højlund klart i topDe to storklubber har nu en lille uge til at få finpudset de sidste detaljer, inden Premier League bliver skudt i gang fredag aften med et opgør mellem Burnley og Manchester City.
Arsenal tager hul på sin sæson i den bedste engelske række lørdag, hvor Nottingham Forest gæster Emirates Stadium.
Du kan se opgørets højdepunkter i videoen øverst i artiklen